I får lige et indlæg inden jeg smutter på ferie med nogle high lights og lidt generalt om mit australske eventyr
I dag var jeg til footy final i Narrogin. Katanning Wanderers var i finalen mod Narrogin og vandt! Rotary præsidenten og hans familie tog mig med, vi havde en rigtig god dag. Selvom det kun er forår, har jeg lært at solen er stærk.. blev lidt solbrændt i dag og i går. Men nu har jeg lært det, og jeg tror jeg lige skal ud og købe mere solcreme inden min tur! Så jeg har været afsted hele dagen fra klokken 9 om morgen, da de hentede mig og til klokken 21.30 hvor jeg var hjemme igen. Jeg blev inviteret med til Spring Bar, hvor de fejrede sejreren, og derefter hjem til præsidenten, hvor vi så tv og hyggede. Så en rigtig god måde at afslutte weekenden :)
![]() |
| Mig hjemme igen efter min første hockey kamp |
Hockey
Min sport hernede er blevet field hockey, som jeg virkelig nyder. Jeg træner hver onsdag kl. 17.30 med Katanning Cougars, og det er bare så sjovt! Selvom jeg synes det er vildt svært, så elsker jeg mine holdkammerater, og vi har det altid rigtig sjovt.
Lørdag d. 27 august spillede jeg min første hockey kamp. Kampen var i nabobyen Kojonup, og jeg havde lånt benskinner, T-shirt og strømper, stav af Lesley, og så havde jeg selv købt en tandbeskytter i forvejen. Jeg vidste ikke helt om jeg skulle spille eller om jeg bare var reserve, men sørme så var jeg inde på banen og spille hele 2 gange! Selvom jeg følte mig lidt malplaceret og egentligt bare løb frem og tilbage, så havde jeg bolden 1 gang, og jeg var med til at lægge pres på modspillerne (som var Woodanilling forresten). Vi vandt 3-2 ! :D Det var dog den eneste kamp jeg kunne spille, da jeg ikke kan spille med i finalerne (man skal have spillet 3 kampe for at være med).
Så jeg skal helt sikkert spille næste sæson fra begyndelsen, så jeg forhåbenligt kan spille flere kampe :)
Lidt forskelligt
Jeg har ikke rigtig fortalt så meget om min hostfamilie, og det er egentligt bare fordi, jeg ikke har så meget at sige. Jeg kan slet ikke klage. Min familie er rigtig søde ved mig, og jeg mangler aldrig noget. Det eneste irriterende ved at bo på en gård er afstanden til byen og mine venner, og fordi jeg skal tage skolebussen, kan jeg ikke bare gå rundt i byen eller hjem til venner efter skole, hvilket jeg er vant til at kunne.. men det er alt sammen en del af oplevelsen :)
Jeg elsker virkelig min Rotary klub! Ja, det er lidt kedeligt med alt det formelle og officielle, og maden er ikke altid lige efter min smag, men de er alle bare så søde. Jeg føler mig virkelig velkommen og tryg, og det lyder som om de er glade for at have mig, hvilket jo er rigtig dejligt :) Og min counsler er også rigtig venlig, og han er i kontakt med mig en gang om ugen til Rotary, så jeg kan heller ikke klage der !
Katanning er en lille by, har jeg erfaret. Da jeg var ude og shoppe i byen var der ingen butikker jeg kunne gå ind i uden at møde nogen jeg kendte. Næsten alle mine klassekamerater har fritidsjobs i byen, så det er svært at gå ind i butikker eller gå på gaderne uden at møde nogen man kender, hvilket jeg synes er vildt hyggeligt! Det er nu ikke, fordi jeg får shoppet specielt meget, da de har 1 tøj butik for unge og så selvfølgelig supermarkeder.
Bonfire
D. 3 september var der bonfire og barbecue på en af rotarianernes farm. Det var det største bål jeg nogensinde har set! Det var varmt, kan jeg godt fortælle! Det var et rotary arrangement, så jeg troede at det bare ville være mig og en masse voksne mennesker. Men nej! Alexander Brown (hostbror) var der, og så mødte jeg præsidentens børn Abbey og Jack. Jack er på min alder, men er droppet ud af skolen og arbejder for hans far i stedet. Det endte med at blive en vildt hyggelig og lang aften med skumfiduser og nye bekendskaber :D
| Meget stort lejrbål |
Footy friday!
Okay, så footy friday var egentligt bare en almindelig skoledag, men alt som er nyt og/eller anderledes er vildt fedt i mine øjne, så I kan tro, at jeg var begejstret!
Så fredag d. 9 september var footy friday, som er noget Katanning High School gør lige op til AFL finalerne og den lokale footy finale. Alle som har lyst tager tøj på i det hold man støtters farver om det er australsk fodbold, soccer, rugby osv. Jeg havde sorte jeans og en grå sweater på, og så var Jacob fra min form class så sød at låne mig hans Katanning Wanderers T-shirt (lokalt footy hold). Form class er 10 min. hver morgen, hvor man bliver krydset ind.
Jeg ved ikke hvorfor, men skole var bare helt anderledes og rigtig sjov, selvom det kun var tøjet der var anderledes.
| Mia og jeg |
Og så er jeg også kommet med i ball kommitéen, hvor vi hjælper til med prom/ball til næste år!
Ferie ferie ferie
Ja, jeg smutter snart på ferie, d. 14 september tager vi til Perth for at hente traileren til vores tur og d. 15 september (MIN FØDSELSDAG) er jeg hjemme fra skole, og vi skal bruge dagen på at pakke og gøre klar til turen. Det er ikke lige sådan jeg havde forstillet mig, at jeg skulle fejre min 16 års fødselsdag. Men jeg fejrede jo min fødselsdag i Danmark før jeg tog afsted med familie og venner. Så helt snydt bliver jeg heller ikke i år ;)
D. 16 september tager vi så afsted.. har jeg egentligt fortalt hvor jeg skal hen? Jeg skal på en meget vild roadtrip/camping tur til the Central Desert med min hostfamilie. Vi kører lidt rundt i South Australia, så kører vi op til Ayers Rock og Alice Springs, og så skal vi også se nogle andre ting. Jeg er faktisk ikke sikker på hvornår vi kommer hjem, måske fordi jeg ikke har spurgt. Men jeg har fået tilladelse fra mor og far og Rotary herovre, så der er da nogen som har styr på tingene heldigvis.
Jeg glæder mig meget kan I vel nok forstå, og jeg lover jer et lækkert blog-indlæg, når jeg kommer hjem, om alt det jeg har oplevet.
Og forresten hvis der er noget, I savner, jeg skriver om i min blog eller gerne vil høre mere om eller hvad det nu skulle være, så bare skriv!
Men I kan tro jeg hygger mig hernede hver eneste dag. Der er ikke noget andet sted jeg hellere ville være end her på udveksling :D
| Ægte kærlighed <3 |

Hej Emilie. Glæder os meget, at det går dig så vel, og at du hygger dig. Du ønskes en rigtig god ferie med din familie - og en rigtig god fødselsdag på torsdag.
SvarSletMange hilsener og ønsker om et fortsat godt ophold med masser af fede oplevelser.
Carl og Irene
Mange tusind tak, Carl og Irene :) Jeg hører at Charlotte også har det godt, så det er jo bare fantastisk. Jeg håber I har det godt i Danmark :)
SvarSletMange varme hilsner fra mig :)
Jo tak vi har det også godt i lille Danmark, og ja, Charlotte har det super i USA. Skønt for jer begge at få den store oplevelse :-)
SvarSlethej emilie! saa nu tror jeg det virker!
SvarSletHvor er jeg bare glad for at hoere, at du har det super godt!!! det lyder saa fedt! jeg glaeder mig allerede til at hoere mere.
Husk at jeg savner dig;) haha
have fun gal!!:-*
Taaak søde Charlotte! :D Jeg kan også se og læse på din blog og facebook, at du har det super, hvilket gør mig rigtig rigtig glad! :) Haha, glæder mig til at vi begge er tilbage i DK, og ingen af os kan holde kæft om aaalt det vi har oplevet! :D
SvarSletSavner også dig, girlfriend <3