torsdag den 23. juni 2011

Lige ved og næsten

Heeej ! 

Nu er det lige ved at være tid til, at jeg skal over på den anden side af Jorden til Australien. Så jeg tænkte, at jeg lige ville skrive et par ord, som en lille intro til min blog :)

Jeg rejser gennem Rotary Youth Exchange Program, som har været virkelig søde og hjælpsomme gennem hele processen. Jeg har i mange år drømt om at tage til USA og være udvekslingsstudent, men først i 9'ende vidste jeg, at det var det, jeg virkeligt ville, og at jeg meget hellere ville Down Under.

Jeg skal bo på vestsiden af Australien, Western Australia, i en lille by som hedder Katanning. Eller faktisk skal jeg bare gå i skole der, jeg skal bo uden for byen. Byen har cirka 3000 indbyggere og er 254 km fra Western Australias hovedstad Perth. Byens vigtigste erhverv er farming, hvede og får. I kan læse mere om området her og her :)  


Min første værtsfamilie er Mr. & Mrs. Brown og deres hjemmeboende søn Alexander, 12. De bor i en meget lille by 25 km fra Katanning som hedder Woodanilling.

Min anden værtsfamilie er Mr. & Mrs Trimming, og de har ingen hjemmeboende børn. De bor på en gård også 25 km fra Katanning, så jeg skal med skolebussen hver morgen.


29 dage! 

Hvis man tæller i dag med, er der 29 dage til, at jeg er på vej til Australien, d. 21 juli. Jeg glæder mig helt vildt meget! :D

Jeg regner med at opdatere min blog en gang om måneden plus og minus.

Knus fra Emilie 

1 kommentar:

  1. Super Emilie. Vi glæder os til at læse om dine oplevelser på landet i Australien - hvis de ellers har netforbindelse derude... :-)

    Knus

    Onkel Peter

    SvarSlet