Turen gik til Bremer Bay efter jul d. 27. December med familien Sergent. Wayne er min Rotary klubs præsident, og han var noget så sød at invitere mig med til Bremer i en uge med hans kone Sandra og deres to børn Jack, 16 og Abbey, 19. Vi boede på en campingplads tæt ved vandet i en slags permanent campingvogn (altså én som man ikke kører rundt med, men som altid er på sin faste plads ligesom et hus). Jeg er jo ikke stor fan af campingpladser, men det var ikke så slemt. Tiden gik med solbadning og svømning på Bremers strande, fisketur i havnen, køre firhjulet motorcykel på stranden og sejle kajak.
Nytår blev fejret i Bremer Bay på campingpladsen, hvilket var en meget anderledes oplevelse. Vi brugte hele dagen på stranden, hvor vi surfede og slikkede sol, hvilket var helt super! Glemmer helt sikkert aldrig mit nytår på stranden i Australien! Om aftenen var det så sådan, at jeg ikke fik lov til at gå i byen med Jack, Abbey og nogle fra skolen, hvilket jeg i første omgang syntes var en smule uretfærdigt. Men det er vel i orden, at de siger nej, da de har ansvaret for mig og nytår i Bremer Bay har det efter sigende med at gå lidt vildt for sig – byen var fyldt med politi langvejsfra. Så jeg sad med en masse ældre mennesker rundt om et bål på campingpladsen, og da klokken slog 12 fik jeg dem alle til at hoppe ind i det nye år med mig. Det var lidt sjovt.
Helt sikkert en fed uge ved kysten og et specielt nytår!
| "campingvognen" |
| Abbey, Wayne, mig og Jack |
| Flotte sild |
| Der fodres pelikaner |
2012 er et årstal jeg ved, jeg vil blive ved og ved med at se tilbage på - det kan jeg bare mærke. Jeg har så ekstremt meget vidunderligt, nyt og spændende at se frem til i det nye år, og jeg vil gøre mit allerbedste på at modtage alle oplevelserne med åbne arme og åbent sind.
2011 var sådan et oplevelsesrigt år med afslutning af folkeskolen, en fed dansk sommer og mine 5½ fantastiske måneder i Australien. Det er altid underligt at give slip på endnu et år – det er træls hvor hurtigt tiden går – men som det positive menneske jeg er blevet, glæder jeg mig nu kun til alt det, som livet vil byde på i 2012!
Hej Emilie,
SvarSletDet er svært ikke at blive misundelig når man sidder her i regn og rusk i DK..:) Nyd det!
/Peter
..prøver lige om jeg kan få det her med kommentarer til at virke:-) Nice beaches iøvrigt. Knus Mor
SvarSletHej igen..prøver lige med en anden profil, så jeg ikke er "Anonym"
SvarSlet