onsdag den 1. februar 2012

back to the future, back to school

Ja, så blev det min første skoledag igen. Efter en så lang ferie, var det bare virkelig underligt at være tilbage og nu skal jeg pludselig ind i nye rytmer og den dejlige skoleuniform. Min sidste dag af year 11 var fredag d. 11 november sidste år, hvilket betyder at jeg havde 11 ugers ferie eller helt præcist 81 dage - ikke dårligt vel ? Jeg troede, at de par måneder ville snegle sig afsted, men de fløj altså bare afsted!! Og som jeg også har skrevet, har jeg oplevet vildt meget fantastisk i løbet af min længste sommerferie nogensinde. 

Så nu er jeg i year 12, som er det sidste år af high school her i Australien. Herefter tager mange på universitetet og flytter til Perth. Fagene som jeg har valgt at studere i mine sidste 4 måneders skolegang (ferie næsten hele april måned) på Katanning Senior High School er: 
  • Engelsk og matematik på højt niveau 
  • Design (digital photography)
  • Physical Education (idræt)
  • Materials Design (sløjd) 
  • Visual Arts (billedkunst) 
Jeg har en masse nye lærere og et nyt fag nemlig fotografi, som jeg byttede ud med IT, hvilket jeg allerede synes var en god beslutning. Fordi year 12 er sådan en lille gruppe, er næsten alle mine fag blandet year 11 og 12, hvilket også betyder masser af nye mennesker, hvilket er meget sjovt. 

Ellers kan jeg fortælle, at det er rigtig varmt hernede, og jeg kan ikke helt magte det, selvom jeg selvfølgelig synes det er dejligt - så er det altså stadig rigtig varmt, når det kommer op over de 35 grader, hvilket det gør !! I kan få et par billeder fra da jeg var i Perth Zoo med min værtsmor.. :)


koala
tasmansk djævel



hygge hejsa !!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar